Bliv frivillig

HJV

Bliv frivillig
600X800_0003_MG_7237.png

Fortsæt dit militære liv i Hjemmeværnet

Mange tidligere værnepligtige bliver frivillige i Hjemmeværnet. Her kan de dyrke deres militære interesse og videreudvikle deres færdigheder.

Hurtigt i tjeneste

Som tidligere værnepligtig er du fritaget for at gennemføre Hjemmeværnets lovpligtige grunduddannelse (LPU) og kan hurtigt være med til at yde en meningsfuld indsats, der styrker forsvaret og gør en forskel for samfundet. 

Brug dine militære færdigheder 

Det er den militære struktur og de militære færdigheder, der gør os i stand til at løse væsentlige civile opgaver. Hos os er der rig lejlighed til at anvende dine evner for taktik og samarbejde i pressede situationer.

600X800_0007_HJV_MG_1083.png

Fortsæt din udvikling 

Med din militære basistræning har du rig mulighed for at fortsætte udviklingen af dine kompetencer gennem Hjemmeværnets mange befalingsmands-, officer og lederkurser.

Et unikt sammenhold 

Tidligere værnepligtige ved, at sammenholdet mellem soldater er helt unikt. Vi står sammen og hjælper hinanden, fordi vi ved, at det netop er fællesskabet og sammenholdet, som gør os stærke.

En officiel myndighed 

Hjemmeværnet er en officiel myndighed på lige fod med Forsvaret, Politiet og SKAT. Træningen og udviklingen af vores frivillige soldater gør os i stand til at agere som en professionel samarbejdspartner.

hotline_600X700.png

Ring til vores rekrutteringstelefon

Overvejer du at blive frivillig i Hjemmeværnet, men har du nogle spørgsmål, som du gerne først vil have afklaret? Eller har du allerede ansøgt om at blive frivillig, men er nysgerrig efter, hvor langt din ansøgning er nået i processen?
Så kan du ringe til vores rekrutteringstelefon, hvor vi sidder klar til at hjælpe dig og besvare ethvert spørgsmål, som du måtte have.

Ring på telefon: +45 2924 7804