Bliv frivillig
Vores
Opgaver

Opgaver

Hjemmeværnet er et alsidigt beredskab. Vores frivillige spænder bredt i deres evner, og samlet er vi i stand til at løse et stort spekter af opgaver, der støtter samfundet og Forsvaret.

Farvandsovervågning

Hjemmeværnet støtter Søværnets Operative Kommando med overvågning af de danske farvande. Vi har fartøjer fordelt langs Danmarks kyster og kan i de fleste tilfælde være fremme indenfor to timer.

Uddannelse af Forsvarets soldater

Hjemmeværnet er en vigtig del af nationale og internationale øvelser og uddannelsen af vores professionelle soldater. En indsats, der styrker Forsvaret.

TÆT SAMARBEJDE MED FORSVARET

Hjemmeværnet har særligt militært veluddannede delinger, der løser opgaver både for og med de skarpeste dele af Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren.

Patruljesejlads

Hjemmeværnet er en vigtig samarbejdspartner for Politiet, når de skal operere til søs, hvor vi bl.a. hjælper med kontrol af lystsejlere, promillesejlads og havjægere.

Bevogtning af Forsvarets udstyr

I tilfælde af forhøjet beredskab står vi klar til at bevogte og sikre Forsvarets materiel, flådestationer, havne, skibe, lufthavne, fly og helikoptere.

Sikring af Danmarks infrastruktur

En række offentlige og private virksomheder er afgørende for, at samfundet fungerer. Hjemmeværnet er særligt uddannet til at beskytte anlæg og installationer inden for transport, kommunikation, IT og forsyning af el, vand, varme og gas.

Toldsejlads

Hjemmeværnet støtter SKAT med fartøjer, når de har behov for at borde skibe og gennemføre toldkontroller.

Afvikling af større begivenheder

Ved store begivenheder, som politiske topmøder, festivaler, kultur- og sportsarrangmenter, er det ofte Hjemmeværnet, der sikrer rammerne med færdselsregulering, afspærring og adgangskontrol.

Personeftersøgning

Hjemmeværnet har over 15.000 frivillige fordelt over hele landet. Derfor anvendes vores beredskab ofte til eftersøgning af forsvundne personer. Vi kan hurtigt stille op med et større antal frivillige og få afsøgt store områder hurtigt og effektivt.

Beredskab ved stormflod

Oversvømmelse og stormflod kan både skabe omfattende skader og udsætte mange mennesker for fare. Hjemmeværnet står klar til at hjælpe personer ud af oversvømmede områder, opbygge diger for at mindske skader eller afspærre oversvømmede områder.

Sneberedskab

Hvis vinteren viser sig fra sin ekstreme side, sikrer vi med terrængående køretøjer, at der fortsat er kontakt med alle dele af landet og at Politi eller ambulancefolk kan komme frem, hvor der er behov for det.

Havmiljøopgaver

Hjemmeværnet er en vigtig del af det danske miljøberedskab. Vi kan hurtigt og effektivt inddæmme og opfange oliespild i danske farvande.

Redning til søs

Ved nødsituationer til havs er Hjemmeværnet ofte de første, der når frem. Vi støtter andre myndigheder med effektiv og hurtig håndtering af havsnød, og vi er en essentiel del af sikkerheden til søs.

International indsats

Hjemme er bedst, når vi gør ude godt. Se kort over internationale indsatser

Livet som frivillig

Vores soldater fortæller om deres liv med Hjemmeværnet

Vores frivillige

Bliv klogere på mulighederne som frivillig