Bliv frivillig

Flyverhjemmeværnet

BLIV FRIVILLIG

OG GØR EN FORSKEL

ANSØG HER
   

HVILKE OPGAVER LØSER FLYVERHJEMMEVÆRNET?

Som en del af Flyverhjemmeværnet vil du primært hjælpe med at assistere Flyvevåbnet med at sikre flyvestationer og lufthavne, samt Politiet når der er brug for ekstra mandskab og fly.  

Opgaverne kan være alt fra bevogtning til eftersøgninger eller støtte under krisesituationer og naturkatastrofer.

I Flyverhjemmeværnet er vi stærkt organiserede til at hjælpe via vores 29 eskadriller, der er fordelt over hele landet og tilknyttet hver sin militære flyvestation eller lufthavn. Som frivillig vil du blive tilknyttet den eskadrille, der ligger tættest på dit hjem, men du har mulighed for at blive sendt ud på opgaver i hele landet.

 

FLYVERHJEMMEVÆRNETS OPGAVER
  • Bevogtning af Flyvevåbnets fly, helikoptere og radarer i hele landet 
  • Støtte til allierede nationer med fx bevogtning af materiel og fly i lufthavne
  • Beskyttelse af helikoptere, som uventet har været nødt til at lande
  • Kontrol af personer og materiel, som skal ind på landets flyvestationer
  • Øve at kunne forsvare flyvestationer sammen med Flyvevåbnet
  • Støtte til uddannelse af Flyvevåbnets soldater
  • Bekæmpe kriminalitet ved Europas ydre grænser i egne fly
  • At være Politiets øjne i luften

BLIV FRIVILLIG I FLYVERHJEMMEVÆRNET

Vil du være med til at gøre en forskel i samfundet og indgå i et fællesskab med andre frivillige, søger vi lige nu medlemmer til Flyverhjemmeværnet.

Vi sikrer, at du får træning, nye militære færdigheder og opbygger dine kompetencer, så du i samarbejde med øvrige frivillige kan træde til, når myndigheder og beredskabet har brug for assistance.

I Flyverhjemmeværnet kan du udvikle dine militære færdigheder og kompetencer i samarbejde med øvrige medlemmer og Flyvevåbnet. Du kan også videreuddanne dig, og du har mulighed for at blive eksempelvis bevogtningsassistent eller en del af indsatsstyrken Security Force.

 

ANSØG HER
   
GUARDEX

FLYVERHJEMMEVÆRNET PASSER PÅ VORES FLYVENDE INFRASTRUKTUR

play button

ANSØGNINGSPROCESSEN

Hvis du gerne vil være en del af Flyverhjemmeværnet, skal du igennem en ansøgningsproces i fire trin. Processen er skabt for, at du får kendskab til Hjemmeværnet og dine muligheder, og for at vi lærer dig bedre at kende.

Ansøgningsproces:

  1. Du sender dine oplysninger til os, og vi kontakter dig.
  2. Du inviteres til et informationsmøde om din enhed.
  3. Vi afholder en personlig orienteringssamtale mellem dig og en rekrutteringsofficer.
  4. Vi laver en baggrundsundersøgelse på baggrund af dine informationer og vurderer, om du kan blive frivillig.

 

På baggrund af dine informationer vurderer vi, om du kan blive frivillig og udformer en kontrakt

SE HVOR FLYVERHJEMMEVÆRNET ER I DIT LOKALOMRÅDE

HAR DU SPØRGSMÅL TIL OS?

Vores rekrutteringstelefon er åben alle hverdage mellem kl. 8 og 15. Her er vi klar til at besvare dine spørgsmål og hjælpe dig godt videre.

Ring til os på alle hverdage kl. 8-15
Tlf: +45 29 24 78 04

Flyverhjemmeværnet-flyvende helikopter