Bliv frivillig

MARINEHJEMMEVÆRNET

BLIV FRIVILLIG 

OG GØR EN FORSKEL

ANSØG HER
   

HVILKE OPGAVER LØSER MARINEHJEMMEVÆRNET?

Marinehjemmeværnet yder en stor indsats i de danske farvande. Opgaverne berører alt fra bevogtning af havne til eftersøgninger og redninger.

Med mange fartøjer fordelt på havne i hele landet, blandt andet hurtigtgående gummibåde, er vi ofte de første, der når frem, når der er brug for støtte på vandet. Vi er nemlig klar døgnet rundt til at rykke ud og assistere inden for en time, når Danmark får brug for vores hjælp.

Som en del af Marinehjemmeværnet vil du få en vigtig rolle i samfundet sammen med vores andre frivillige og være en afgørende hjælp, når Søværnet eller Politiet eller øvrige myndigheder har brug for, at vi træder til.

 

MARINEHJEMMEVÆRNETS OPGAVER
  • Overvåge danske farvande og indberette observationer til Søværnet
  • Rykke ud til eftersøgning og redning af forsvundne personer til søs
  • Støtte til allierede nationer med fx beskyttelse af skibe
  • Støtte, hvis havmiljøet er truet, fx med at inddæmme olie
  • Overvågning af kritisk maritim infrastruktur, som fx vigtige havne og broer
  • Assistance til fritidssejlere ved fx motorstop
  • Støtte til Politiet med fx eftersøgning eller kontrol af om de sejlende overholder trafikreglerne til søs
  • Støtte til Toldstyrelsen ved fx kontrol af indførsel af ulovlige varer

BLIV FRIVILLIG I MARINEHJEMMEVÆRNET

Har du lyst til at gøre en forskel for det danske samfund og beredskab, kan du blive frivillig i Marinehjemmeværnet.

Som frivillig vil du gennemgå en militær grunduddannelse, der svarer til hærens basisuddannelse, og som en del af Marinehjemmeværnet får du desuden mulighed for at videreuddanne dig selv.

Vi tilbyder dig mulighed for at udvikle dine færdigheder og evner med en række gratis uddannelser og gennem nye udfordringer og erfaringer. Der er adskillige muligheder for videreuddannelse, f.eks. som motorpasser og fartøjsfører.

 

ANSØG HER
   
Speedbådcertifikat

MARINEHJEMMEVÆRNET SIKRER ALLIEREDE STYRKER I DANSKE FARVANDE

play button

ANSØGNINGSPROCESSEN

Når du søger om optagelse i Marinehjemmeværnet, skal du igennem en ansøgningsproces på lige fod med alle andre, der ønsker at være frivillige. Vi har et fast forløb, der foregår i fire trin, hvor du får indsigt i dine muligheder for at blive en del af Hjemmeværnet, og vi lærer dig bedre at kende.

 Ansøgningsprocessen foregår i overordnede træk således:

  1. Du sender dine oplysninger til os, og vi kontakter dig.
  2. Du deltager på et fælles informationsmøde om din enhed.
  3. En af vores rekrutteringsofficerer har en personlig orienteringssamtale med dig.
  4. Vi laver en baggrundsundersøgelse på baggrund af dine informationer og vurderer, om du kan blive frivillig.

SE HVOR MARINEHJEMMEVÆRNET ER I DIT LOKALOMRÅDE

HAR DU SPØRGSMÅL?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du sidder med nogle spørgsmål til rollen som frivillig eller til din ansøgning.

Vores rekrutteringstelefon er åbent alle hverdage kl. 8-15.

Tlf: +45 29 24 78 04

 

HJV_MG_6850