Hærhjemmeværnet støtter blandt andet Forsvaret, Politiet og det civile beredskab, når der skal løses opgaver på landjorden i både Danmark og udlandet.
Opgaverne spænder vidt og dækker alt fra bevogtning af militære installationer til eftersøgninger og sikring af samfundsvigtige virksomheder og infrastruktur.
Hærhjemmeværnet yder også militær støtte uden for Danmark, hvor du som frivillig kan deltage i missioner og internationale operationer.
Hærhjemmeværnets Opgaver
- Bevogtning af fx kaserner, radarinstallationer eller depoter
- Støtte til vores allierede nationer med fx militært sikrede områder, transport og logistik
- Overvågnings- og patruljeringsopgaver
- Opgaver i forbindelse med ledelse af militære troppebevægelser, hvor en enhed bevæger sig fra et punkt til et andet
- Støtte til Politiet med fx bevogtning af gerningssteder eller ved eftersøgninger
- Støtte til Beredskabsstyrelsen eller Politiet ved voldsomme vejrhændelser fx stormflod eller snefald
- Bevogtning af kritisk infrastruktur
- Støtte til Forsvaret med deltagelse i fx større hærøvelser