Bliv frivillig

play button

Hvorfor er du frivillig
i Hjemmeværnet?

"Fordi det giver mig en grundlæggende glæde. Jeg kommer glad hjem fra møder og øvelser, fordi jeg har lavet konstruktive ting med positive mennesker. Det giver mig lederevner, som reflekterer positivt tilbage på mit arbejde, hvor jeg skal kunne motivere medarbejdere og deltage i driften af en virksomhed. Og så elsker jeg at komme ud i naturen. Få lidt luft og få clearet hjernen."

 

Hvornår føler du, at du gør en forskel? 

"Hver dag. Jeg skaber aktiviteter og uddelegerer opgaver til de mennesker, der kommer i vores kompagni, og når jeg ser deres glæde, og at de går til opgaven med motivation, så føler jeg, at jeg har været til stor nytte."

Hvad giver det samfundet at have Hjemmeværnet? 

"Politiet og beredskabet har ikke mandskab nok til at løse alle deres opgaver, og derfor er det vigtigt og ekstremt værdifuldt, at vi har en frivillig organisation, som kan støtte op og sørge for, at arrangementer kan lade sig gøre, eller at mere alvorlige situationer kan blive løst."

 

Hvorfor er Hjemmeværnet en militær organisation?

"Det er nødvendigt for, at vi kan rykke ud med den hastighed, som vi skal. Desuden giver det en god synergi med Forsvaret, fordi vi, om man så må sige, taler det samme sprog og derfor kan arbejde effektivt sammen."

Livet Som Frivillig

Vores frivilliges historier

Hjemmeværnet er fyldt med lærerige udfordringer, unikke oplevelser og godt kammeratskab. Her kan du se og læse mere om, hvad det betyder for seks af vores frivillige

Hverdagshistorier

  •  Mand med hjertestop

    En midaldrende mand får hjertestop under åbningen af et nyt indkøbscenter. Vi var på stedet for at sikre trafikken og kunne hurtigt træde til. Mandens liv blev reddet, fordi vi kunne yde førstehjælp og vidste præcis, hvad der skulle gøres.

    POHVK Fredericia v. Brian Nielsen

  • Hjemmeværnet - en mellemvej for krigsveteraner

    Når danske soldater kommer hjem efter militær indsats i udlandet, forventes det, at de kan omstille sig til et liv i det civile samfund og lægge krig og militær bag sig. Det kan de færreste. I Hjemmeværnet bliver man forstået, og folk gider lytte til alle de små tips, tricks og historier, der gør dem til bedre soldater. Jeg er krigsveteran fra Afghanistan, og det var en stor øjenåbner for mig at indse, hvor godt et redskab Hjemmeværnet kan være til at hjælpe ikke kun samfundet og Forsvaret, men også veteraner. Hjemmeværnet tilbyder en mellemvej, hvor du kan være civil, imens du er ved militæret. 

    V. Oliver Storgaard-Hallsson, INFHVK Østjylland

  • Hunter force for Frømandskorpset

    I cirka 10 år agerede vi hunter force til Søværnets eksamen for Frømandskorpset. Det handlede ikke så meget om at fange dem, men mere om at stresse dem ved at jagte dem, skære deres vej af og observere deres bevægelser og landgang. Vi var velegnet til opgaven, fordi vi kender området godt og stort set altid mødte op i den samme fasttømrede gruppe med 10-15 personer fra forskellige enheder.

     

    V. Kim Rasmus Pil Rasmussen, HVK Midtfyn

  • I mørket på en motorvej

    At stå på en motorvej under en orkan i mørke og stoppe lastbiler er noget af en opgave. Under Stormen Bodil stod vi 15 mand fra samme deling i 17 timer og guidede trafikken på Sydmotorvejen. 

    VMichelle Bracher, STHVK SLF

Flere hverdagshistorier
   
480X400_0006_MG_6848

Bliv uddannet i Hjemmeværnet

I Hjemmeværnet kan du tage over 300 godkendte uddannelser og kurser, ganske gratis. De giver dig militære kompetencer som soldat, nyttige evner som borger og skærper din profil i arbejdsmarkedet.